Sådan ændre du dit mindset fra: “Ja, Ja. Det ved jeg godt. Kom nu videre!”

Kan du også huske fra da du var teenager, at du har sagt til dine forældre: ”Ja, Ja. Det ved jeg godt. Kom nu videre eller bli´ nu færdig?”

Eller dine børn har sagt det til dig?

Jeg er sikker på dit mindset har været sådan på et tidspunkt.

Den fælde faldt jeg i med begge ben, da jeg var midt i 30´erne.

En af mine første mentorer havde hamret ind i knolden på mig: ”Mogens, du bliver aldrig for gammel til at lære”

Så jeg blev ved med alle mine kurser, workshops, bøger osv.

Men efterhånden faldt jeg i ”Det ved jeg godt, fælden”

På et tidspunkt havnede jeg i alvorlige problemer. Og sad fast. ”Jeg ved godt, jeg skal. Men jeg kan ikke”

Det sagde mit mindset.

Min daværende mentor sagde på hans stille og rolige facon: ”Du har jo fortalt mig; at du har deltaget i både kurser og seminarer; netop om de problemer”

”Hvorfor bruger du ikke bare, hvad du har lært?”

Fra min side DYB TAVSHED.

Min mentor fortsatte: ”Du opfører dig som en altvidende irriterende teenager. Og dit “det ved jeg godt” mindset  – skal du have udskiftet med et andet mindset”

Endnu mere DYB TAVSHED. Og nakken lettere bøjet.

Og så sagde han: ”Det er såmænd meget simpelt. Du udskifter ordene – Det ved jeg godt – med ordene – DET VAR INTERESSANT. HVORDAN KAN JEG BRUGE DET I MIN EGEN UDVIKLING”

Se det var et mindset jeg kunne bruge.

Det gjorde jeg så.

Hvad skete med mit mindset?

Nu havde jeg ikke længere lukket ned for læringen. Nu havde jeg igen lukket op for læringen.

Ikke nok med det. Nu handlede jeg også på læringen.

Det har jeg så gjort lige siden.

Så nu hedder det: ”Jeg ved godt, jeg skal. Og nu ved jeg også hvordan”

”Var det interessant?”.

”Eller det vidste du måske godt?”

Afstanden mellem drøm og realitet – den hedder handling.

Har du tid til en lille kommentar med dine tanker?

Skriv en kommentar